Håndlavet af mig I Levering 2-3 hverdage I Sulfatfrie bivoksprodukter
Til sensitiv hud Produkter uden kemi og vand
Gratis fragt Ved køb over 400kr
Håndlavet kvalitet Med lokale råvarer og cosmoscertificerede olier
Kundeservice Jeg er klar til hjælpe fra 9-17 i hverdagene


Sommerhonning 125 gr

Sommerhonning 125 gr

25,00 DKK

Sommerhonning er gylden i sin farve, sød og rig i smagen.

 

Smagen kommer fra de blomster, planter og træer, der blomstrer i sommermånederne og varierer alt efter hvilke blomsterarter bierne har besøgt. 

 

Her kan du læse en beskrivelse over processen, hvordan min sommerhonning kommer fra honningtavlerne ind i glassene. 

 

Processen forgår i flere trin og uden brug af varme, hvor det er vigtigt at bevare honningens naturlige egenskaber:

 

Slyngning: Jeg sætter tavlerne i en honningslynge, som roterer og bruger centrifugalkraft til at trække honningen ud af cellerne. 

 

Si honningen: Efter slyngningen filtrerer jeg honningen gennem en si for at fjerne eventuelle voksrester eller andre små urenheder.

 

Hvilning: Efter filtreringen lader jeg honningen stå i 20l honningspande i nogle dage op til flere uger for at den kan blive mere fast i konsistensen. Derudover kan yderligere små urenheder stige til overfladen, hvor jeg nemt kan fjerne dem.

 

Mens den står, rører jeg i honningen for at undgå, at store sukkerkrystaller danner sig og den dermed krystalliserer og bliver så fast, at man ikke kan få den ud af spanden længere. Så, at man rører sin honning, er en vigtig del. :-)

 

Påfyldning på glas: Når honningen har opnået den "rette" konsistens, så tapper jeg den direkte på glassene. 

 

Med denne proces er det garanteret, at honningen bevarer sin naturlige konsistens, farve og smag.

 

En venlig hilsen fra de danske bier.

 

Nyd produktet💚

Lagerstatus: På lager
stk.